Netværk gør stærk – Invitation til Frivilligmesse

lørdag d. 27. april 14-16 i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge

Til alle foreninger i Gribskov indenfor idræt, kultur og det sociale område eller andre interesserede

I inviteres til et par timers netværk, hvor I både har mulighed for at præsentere jeres egen forening, få kendskab til andre og via netværk styrke jeres aktiviteter og indsatser.

Hvis vi kender hinanden, bliver vi også bedre til at bruge hinandens ressourcer, viden og netværk. Fx kan man styrke inklusion i en idræt via et samarbejde mellem idrætsforeningen og en social forening, man kan måske finde ideer og hjælp med PR og kommunikation eller man kan slå sig sammen om kurser, foredrag mm.

Alle foreninger der deltager, får mulighed for en bod, hvor I kan præsentere jeres forening.

Via små speeddatingmøder får I mulighed for at fortælle om jer selv og få kendskab til andre foreninger. Ved speeddating skal I kunne præsentere jeres forening på 3 minutter.

Man kan også deltage som enkeltperson, hvis man er nysgerrig og ønsker mere viden om foreningerne i Gribskov.

Som forening skal I deltage med minimum 2 personer, 1 der præsenterer foreningen under speeddating og 1 der speeddater andre foreninger.

Ved foreningstilmelding har I mulighed for at booke et udstillingsbord (100 x 80 cm)

Tilmelding senest mandag d. 22. april på https://gribskov.nemtilmeld.dk/604/

Vi glæder os til et par festlige timer sammen

Har du spørgsmål så kontakt:
Ole Thomsen
tlf:26231107
mail:ole.thomsen@frivilligtforumgribskov.dk

Med venlig hilsen arbejdsgruppen